onsdag den 4. juni 2008

Det der med gaverne....

Det er lidt mærkeligt at tænke på gaver midt i de ikke-materielle forberedelser (disse fylder ligeså meget som de praktiske, hvis ikke mere).

Læg mærke til, at ønskelisten indeholder både helt små og større elementer. Ting til alle slags budgetter.

Hvis du skulle blive i tvivl om, hvorvidt den gave du måtte have lyst til at give os, er for lille eller ikke dyr nok, så *er* den sandsynligvis helt fin i størrelsen.

Gaver behøver heller ikke kun være ting, der kan købes for penge. Hjemmelavede digte eller sange, knus, varme håndtryk, gode historier, hjemmestrik eller fotokollager af en god fest vi var til sammen engang er lige så flotte og fine gaver som ting fra OBH. Husk det.

ps.
Iøvrigt; hvis du omvendt skulle blive i tvivl om, hvorvidt din gave er for stor, så er den også med sikkerhed helt fin i størrelsen :)

Ingen kommentarer: